En bearbejdet vision for Refshaleøen

I januar 2023 fremlagde Refshaleøens Ejendomsselskab og By & Havn sammen syv dogmer som en foreløbig vision for videreudviklingen af selskabernes samlede arealer på Refshaleøen.

Offentliggørelsen blev startskud på første del af et toårigt udviklingsforløb for området.

Her blev alle interesserede inviteret til to store offentlige værkstedsmøder
og til at give deres egne ”Indspark til Refshaleøen”, et åbent idéformat, hvor der kunne fremsendes forslag, tegninger, referencer, bud på principper, kommentarer til de syv dogmer m.v.. Imens blev 14 fageksperter i en nedsat visionsfølgegruppe for Refshaleøen opfordret til at udfordre den foreløbige vision og give deres egne faglige anbefalinger til videreudviklingen af Refshaleøen.

Grundejerne har læst, diskuteret og ladet sig inspirere af de mange bidrag fra både sagkyndige og almindeligt interesserede og fremlægger hermed en bearbejdet vision for videreudviklingen af Refshaleøen. Den bearbejdede vision vil fungere som centralt afsæt for en idékonkurrence i 2023 og en strukturplankonkurrence i 2024.

Læs visionen, ”Refshaleøen gør København større”

Hent den fulde vision som pdf.