Historie

I 1868 påbegyndte Københavns Havnevæsen opfyldet af det lavvandede område omkring en sandgrund mellem Nyholm og søfortet Lynetten, som havde sit folkelige kaldenavn efter dens form som en rævehale.

I 1872 flyttede Burmeister & Wain A/S sit skibsbyggeri hertil fra Christianshavn og skulle i værftets mere end hundredårige virke komme til at søsætte nær 1.000 skibe fra Refshaleøen.
De første mange årtier skete det på vestsiden mod inderhavnen, og skibene blev bygget på beddinger, hvorfra man lod dem løbe af stablen.
I takt med værftets vækst voksede både bygningsmassen og selve øen ved konstante knopskydninger mod først nord, hvor B&W sammen med havnevæsenets arbejdsplads snart nåede det historiske søfort.

I 1950’erne kom de lange svejsehaller til, inden et massivt opfyld øst for disse banede vejen for B&W’s overgang til byggeri af skibe i sektioner fra 1960’ernes begyndelse. Det gjorde Burmeister & Wains værft på Refshaleøen til et af de førende i verden.

Til formålet blev de enorme sektionshaller rejst, og produktionen blev vendt, så stålets rejse fra plade til færdigt skib nu gik fra vest mod søsætning af skibene fra den store byggedok i øst.

B&W var i disse velmagtsdage Danmarks største arbejdsplads og nåede i 1960 ca. 10.000 ansatte, som via deres faglige organiseringer havde en mærkbar også politisk slagkraft.

Økonomiske vanskeligheder kom dog til at præge den store virksomhed op gennem 1970’erne, og i midten af 1980’erne kom det så vidt, at der manglede likviditet til lønudbetalingerne.

Denne blev sikret ved at udskille grunde og bygninger i Refshaleøens Ejendomsselskab, hvor forgængerne til de fire pensionskasser, som ejer værftsområdet i dag, først lejede grunde og bygninger tilbage til B&W.

Dette og flere følgende redningsforsøg kunne dog ikke forhindre B&W’s konkurs i 1996, som blev begyndelsen på et nyt kapitel i fortællingen om Refshaleøen.

Et kulturelt og kreativt miljø voksede så småt frem i rammerne af det udtjente værftsområde, og Københavns Kommune udnævnte i Kommuneplan 2009 arealerne til perspektivområde for fremtidig byudvikling.

Samme år blev Refshaleøen permanent åbnet for offentligheden, og Refshaleøens Ejendomsselskab tog målrettet fat på at udvælge og sammensætte de mange aktiviteter, som præger Refshaleøen i dag, med det formål at skabe den kulturelle og sociale infrastruktur til videreudviklingen af Refshaleøen.