Refshalevej 163A – Kontorfællesskab 4-5 skriveborde
Med trappeopgang og elevator kommer man let op på første sal, hvor lejemålet ligger sammen med andre kontorer i et kontorfællesskab. Her kan man gøre frit brug af tekøkkenet, to mødelokaler (efter booking), fælles opholdsrum med sofaer, samt toilet og badefaciliteter.
Lejemålet er knap 112 m² inkl. fællesarealerne. Selve kontoret har to store vinduer, der giver et godt lysindfald både morgen og aften. Med de vestvendte vinduer får man ligeledes en smuk udsigt over Københavns havn og by. Kontorets åbne form giver god mulighed for en fleksibel og effektiv indretning.
Med placering over frokostrestauranten Aamanns, der er kendt for sine Michelin-anbefalede, økologiske profil, tilbyder dette lejemål en let tilgængelig og central placering på Refshaleøen. Det er muligt at tilkøbe frokostordning hos Aamanns.
Refshaleøen er Københavns kreative bydel, blot 10 minutter fra Rådhuspladsen og med udsigt til havn og sund. Det er hér, kreative iværksættere, kunstnere og håndværkere giver liv til de idéer, koncepter og produkter, der definerer fremtiden.
Refshaleøen lagde engang jord til et af verdens største skibsværfter, B&W. I dag huser de gamle værftsbygninger alt fra kunstnerkollektiver, øvelokaler, gourmetrestauranter, snedkerier, caféer, kafferisterier, street food-marked, arkitekter, teater, sport og kunstudstillinger.
Det er også på Refshaleøen nogle af de største Københavnske festivaler og koncerter som Copenhell, Distortion Ø og meget andet finder steder hvert år.
