381 m² kontor/showroom
Størstedelen af lejemålet udgøres af storrumskontor, som er delvist adskilt af lette vægge med glas. I hele lokalets længde er der højt til loftet og store vinduer på begge sider, der sammen med det rå, industrielle look giver et helt fantastisk lokale, med plads til ca. 25 kontorpladser.
Hertil kommer 3 mødelokaler, tekøkken, toiletter, baderum og 2 mindre arkiv-/lagerlokaler, hvoraf det ene evt. kan laves til et lukket kontor eller et ekstra møderum.
Lejemålet udgør i alt knap 381 m² og er klar til indflytning fra 1. oktober 2026.
Refshaleøen er Københavns kreative bydel, blot 10 minutter fra Rådhuspladsen og med udsigt til havn og sund. Det er hér, kreative iværksættere, kunstnere og håndværkere giver liv til de idéer, koncepter og produkter, der definerer fremtiden.
Refshaleøen lagde engang jord til et af verdens største skibsværfter, B&W. I dag huser de gamle værftsbygninger alt fra kunstnerkollektiver, øvelokaler, gourmetrestauranter, snedkerier, caféer, kafferisterier, street food-marked, arkitekter, teater, sport og kunstudstillinger.
Det er også på Refshaleøen nogle af de største Københavnske festivaler og koncerter som Copenhell, Distortion Ø og meget andet finder steder hvert år.















