Refshaleøens nye yurt har udsigt til stjernerne

Refshaleøens nye yurt har udsigt til stjernerne
På kanten af Sønder Hoved står nu en ny yurt skabt af billedkunstner Jane Ostermann-Petersen i samarbejde med Refshaleøen og med støtte fra Tibnor A/S og Københavns Kommunes Sharing Copenhagen-pulje.
Snarere end et lukket telt er denne yurt en åben glas- og stålkonstruktion, der inviterer naturen indenfor. Her mødes himmel, hav, lys og vind om at skabe et rum til refleksion, fejring og fællesskab.
Fredag var Kvindesmedien fra Christiania forbi for at sætte de 3 døre i yurten, som nu snart er klar til med sit centrale ildsted og udsigten til stjernerne at skabe en atmosfære af ro og fordybelse.
Yurten er ideel til middage, bryllupper, mindesamlinger, meditationer og andre særlige øjeblikke. Vi inviterer samarbejdspartnere, arrangører og eventplanlæggere til at gøre brug af det nye samlingspunkt.
For fremvisninger og booking af yurten kontakt: jane@ostermann-petersen.com ✨