Bliv medlem af Refshaleøens nye flydende saunafællesskab

Ny flydende sauna på Refshaleøen
Nu er der godt nyt til de mange københavnere, som efterspørger flere muligheder for at kombinere sauna med et koldt dyp eller en svømmetur i havnen.
På Refshaleøen er en ny flydende sauna åbnet denne måned, efter et samarbejde mellem Refshaleøens Ejendomsselskab, hav fællesskabet Copenwater og Københavns Kommune.
Saunaen er el-opvarmet og kan nydes af ca. 10-12 personer ad gangen fra oktober til maj i kombination med en forfriskende dukkert mellem kajerne i badezonen i Søndre Refshalebassin.
Det kræver medlemskab at bruge saunaen, men så har du også adgang fra kl. 06:00 til 21:00 alle dage. Ikke-medlemmer kan mod betaling være med ved særlige events.
Find mere information om saunaen, og læs om, hvordan du bliver medlem på hjemmesiden.