Kontorlejemål med unik udsigt over Københavns Havn
Lejemålene har glasfacader i hele deres længde, som giver et godt lysindfald og byder på en fantastisk udsigt over Københavns havn.
Kvadratmeterne er fordelt på 2 etager, som begge har mødelokaler, tekøkkener og toiletkerner. Den øverste etage har tagterrasse mod øst, syd og vest, hvor I kan nyde den flotte panoramaudsigt.
Lokalerne har en optimal planløsning med storrumskontorer og møderum i glas, som giver mulighed for at udnytte kvadratmeterne effektivt.
Der er adgang til lejemålene via hovedtrappen, de tre elevatorer eller via en af de to bagtrapper.
Der er desuden mulighed for at tilleje p-pladser og kælderrum til opbevaring samt at tilkøbe frokostordning hos Aamanns Kantine, som ligger blot 300 meter fra lejemålene.
Om Refshaleøen
Refshaleøen er Københavns kreative bydel blot 10 minutter fra Rådhuspladsen med udsigt til havn og sund. Det er her, kreative iværksættere, kunstnere og håndværkere giver liv til nye idéer, koncepter og produkter med bud efter fremtiden.
Refshaleøen lagde engang jord til et af verdens største skibsværfter, B&W. I dag huser de gamle værftsbygninger alt fra kunstnerkollektiver, øvelokaler, gourmetrestauranter, snedkerier, caféer, kafferisterier, street food-marked, arkitekter, teater, sport og kunstudstillinger.
Det er også på Refshaleøen, at nogle af de største københavnske festivaler og koncerter som Copenhell, Distortion Ø og meget andet finder sted hvert år.
































