VÆRFTSRUTEN

1 // INTRODUKTION

2 VÆRFTSARBEJDERE-1

Den største del af Refshaleøen er det gamle B & W værft. For at fortælle historien om det gamle værft har Refshaleøens Ejendomsselskab fået udarbejdet Værftsruten, som alle kan gå rundt på og opleve de historiske spor. Skibsværftet begyndte sin historie som maskinfabrikken Baumgarten & Burmeister på Christianshavn i 1846. Fabrikken producerede bl.a. motorer, kedler […]


2 // VÆRKSTEDSMAGASINET

VÆRFTSRUTEN_WEB-2

At være skibsbygger var råt. Forholdende var barske, både fordi arbejdet var tungt og beskidt og blev udført i bidende kolde vinterdage og smeltende varme hedebølger. Og arbejdet med de tunge stålelementer var farligt og nedslidende. I de tidlige år, skete der ulykker næsten dagligt. B&W havde deres eget beredskabskorps. Her er korpset på øvelse. […]


10 // SEKTIONSHALLERNE

VÆRFTSRUTEN-97

I maj 2014 blev Eurovision Melodi Grand Prix afholdt i Sektionshallerne De to sektionshaller er bygget sammen i længden og placeret let forskudt i forhold til hinanden. Ovenlysvinduet i er 126 gange 20 meter og fastgjort med 12.000 skruer. I sektionshallerne blev skibsdele samlet, inden de til sidst blev monteret på skibet i dokken S2 […]


15 // MARKETENDERIET

MARKETENDERIET-15

På B&W var der, som på mange andre større arbejdspladser mulighed for at købe en varm ret hver dag. Det gjorde man i Marketenderiet, der var et stort aflangt lokale hvor medarbejderne sad ved aflange borde opdelt i de forskellige fagklubber. Ud over at være stedet hvor 2.000 mand i løbet af en halv time […]


12 // PANELVÆRKSTEDET

"Linje 8" eller "Sandormen" som den også kaldtes transporterede medarbejderne rundt på øen.

På panelværkstedet håndterede man de tunge stålplader, som skulle bruges på skibets inderside til at opdele skibets rum. Pladerne var så store og uhåndterlige, at det var en fordel at have dem placeret tæt på byggedokkens store kraner. Afstandene på værftet var store, og derfor sørgede man for, at der var mulighed for transport fra […]


11 // BYGGEDOKKEN

Dokken har ikke været brugt til skibsbygning siden 1992, men i år 2000 blev den brugt til at bygge fundamenterne til Middelgrundens vindmøllepark. Og for nylig støbte en entreprenørvirksomhed igen elementer til vindmøller netop her. Dokken har pumper, varslingssystem, port og dræning, og fungerer lige så godt som i B&Ws tid.

  B&W’s byggedok blev anlagt i 1961 til at færdigbygge skibe i. Den er 240 meter lang, 38 meter bred og har 6,5 meter fri gennemsejling. En dyb grav på 8000 kvadratmeter. En tidligere arbejder på B&W fortæller: En dreng boede på den del af Refshaleøen, hvor Lynetten ligger i dag. Da han var på […]


9 // SKABELONLOFTET

På Skabelonloftet laves modeller i størrelsesforholdet 1:1. Foto fra Dieselhouse

På Skabelonloftet arbejdede man med afslagning. Det betyder, at man udfra skibstegningen lavede skabeloner af skibets linjer i fuld størrelse. Her viste det sig ofte, at man måtte justere skibstegningen en smule. Det siger sig selv, at når man skulle lave modeller i fuld størrelse, så krævede det god plads, og loftet over skibsbyggerhallen var […]


8 // LÆRLINGEVÆRKSTEDET

IMAG0278

Et skibsværft som B&W havde et tydeligt hierarki. Der var de faguddannede, de ufaglærte og arbejdsmændene, der gik til hånde – i mange tilfælde som løsarbejdere. Nederst kom lærlingene. 5 år tog det, før man kunne få sit svendebrev, og i den tid måtte man finde sig i lidt af hvert. Tonen var grov og […]


7 // UDRUSTNINGSKAJEN

VÆRFTSRUTEN-33

Produktionsprocessen på B&W blev udviklet meget gennem årene. Men bygningen af et skib på værftet kunne grundlæggende deles i to hoveddele: Først arbejdet med stålet for at skabe skibets skrog og dernæst arbejdet med at fylde ”indmad” i skibet. Udrustningskajen set fra vest Fra 1961 blev skibets skrog bygget færdig i den store byggedok. Derefter […]


6 // OPMÆRKNINGSHALLEN

Hallen er bygget i 1953 og ligger lige under Det optiske Tårn. Et anlæg til optisk opmærkning spillede en vigtig rolle i hallen. Der arbejdes med opmærkning med kridt på stålpladerne i det optiske telt. En B&W-arbejder fortæller: Jeg startede hos B&W i lære som skibsbygger den 1. oktober 1954 og arbejdede her til 28. […]


5 // OPTISK TÅRN

Det optiske Tårn blev bygget i 1954. Der åbenbarer sig et storslået kig til sundets skibe og alle hovedstadens tårne, når først de 80 trin derop er tilbagelagt. Den stejle betontrappes arkitektur må være inspireret af klassiske gyserfilm. Midt i det ene rum er en stor projektor placeret, og et hul i maskinen giver udsigt […]


4 // VILLYS PLADS

Myten fortæller, at Villy var pumpemester og havde ansvaret for den store pumpe, hvoraf kun et par tykke rør er synlige lige ved siden af Villys Plads. Nitteren er i fuld gang med lufthammeren Sønder Hoved Med fødderne plantet på Villys plads og ryggen til Københavns Yacht Service er der udsigt til Sønder Hoved, som […]


14 // TRANSFORMATORSTATIONEN

På et stort værft som B&W var det nødvendigt, at der alle steder, hvor der skulle arbejdes var adgang til fire ting: Ilt Acetylen (gas som når den blandes med ilt udvikler en svejseflamme) Elektricitet Vand Under hele undergrunden på Refshaleøen er derfor et sindrigt netværk af gas- el- og vandledninger. Ved alle arbejdsstationer dukker […]


13 // OMKLÆDNINGEN

I 1960’erne begyndte en ny type medarbejdere at arbejde på værftet. Det var ”fremmedarbejderne” – familiefædre fra primært Tyrkiet og Jugoslavien. Der var mangel på manuel arbejdskraft i Danmark, og på B&W tog man imod de mange nye medarbejdere med kyshånd. De tyrkiske medarbejdere var dog meget lidt begejstrede for danske toiletforhold. At dele toiletsæde […]