AAMANNS PÅ ØEN

På Refshaleøen mødes virksomheder, kunstnere og gæster til frokost i det historiske Hovedmagasin, der har huset alt fra lager til tegnestuer i værftsperioden. Den fælles frokost er vigtig for den unikke fællesskabsfølelse, der nok er grundlagt i B&W-tiden, men som stadig kendetegner Refshaleøen.

Jeg har i flere år ledt efter et sted, hvor jeg kunne udleve min drøm om at lave en ordentlig kantine. Ikke et sted med stor ta’ selv-buffet, men en kantine hvor kvaliteten på maden er høj og alle retter virkelig smager af noget. Siger Adam Aamann som var solgt, første gang han så Hovedmagasinet, der er placeret centralt på Refshaleøen. Lokalerne emmer af gastronomisk potentiale, og så har Refshaleøen en helt speciel atmosfære, hvor ånden falder i god tråd med det Aamanns står for.

Han håber meget, at de rå og charmerende industrilokaler kommer til at summe af liv, og at den velsmagende mad bliver et socialt samlingspunkt for Refshaleøens kreative iværksættere, kunstnere og erhvervsfolk. I B&W’s tid fungerede Marketenderiet, den gamle kantine, som et uformelt og socialt rum for det hårdtarbejdende folk, og det er denne tradition, som Adam Aamann gerne vil videreføre sammen med de daglige kantinebrugere.
AAMANNS_1050_72

Comments are closed.