SØNDAGSVENNER

SØNDAGSVENNER 01

Søndagsvenner er et spændende nyt open-air initiativ arrangement, der vil forene Københavns sociale sjæle på en ellers rolig dag. Den syvende dag i ugen er normalt lig med sofahygge, tømmermænd og film. Foreningen Søndagsvenner, der står bag arrangementet af samme navn, vil skabe rammerne for at folk kan komme ud fra lejlighedens fire vægge og nyde den danske sommer i inspirerende omgivelser.

Læs POLITIKEN artikel her >

Søndagsvenner 01 afholdes første gang søndag d. 9. juni på Refshaleøen. Hele hurlumhejet kommer til at starte ved solopgang og slutte ved solnedgang, og foruden musik, vil der være fokus på kunst, mad, film, retro videospil og sportsaktiviteter. Man kan altså både komme ud og pleje sine tømmermænd, men også få gang i danseskoene.

Musikprofilen har afsæt i elektronisk musik med diverse subgenrer, forgreninger og afstikkere herfra, og er fordelt på to scener. På den ene scene præsenteres det bedste indenfor københavnske house- og boggiescene. Her spiller blandt andre Carsten Jensen (Cluster), MHM1 (Tartelet), Dan M (Mothership), David Havstein (Syg Lyd), Aurèle (Unlearn/Cracki), Asmus Odsat & Andreas OK (Bulk/Vektor) og 2000F & JG (Fyraftensboogie). Den anden scene har fokus på lytte- og afslapningsoplevelser. Her kommer line-uppet blandt andre til at bestå af Ultra Sensitive, Nis & Nis, DJ Gul & Cecilie Jørck.

Foruden kunstinstallationer vil der være filmvisning, sportsaktiviteter og gamle computerspil til fri afbenyttelse.

Der vil være mulighed for at købe billig mad og af forskellige slags, ligesom man vil kunne få tilfredsstillet sin søde tand i slikbutikken. Søndagsvennerne lover at baren kommer til at være simpel og billig, og med Københavns måske sødeste barfolk. Måske bliver det Københavns nye søndagstrend?

Comments are closed.